Gå til hovedindholdet
Det europæiske borgerinitiativ

Seneste nyt

New initiative registered
  • 22/02/2023

Et nyt borgerinitiativ er blevet registreret: "Sikring af en værdig modtagelse af migranter i Europa"

Den 22. februar registrerede Kommissionen et europæisk borgerinitiativ med titlen Sikring af en værdig modtagelse af migranter i Europa

Initiativtagerne opfordrer til, at der udvikles et nyt system for fordeling af asylansøgere i hele EU baseret på deres frie vilje, samtidig med at der sikres reel solidaritet mellem EU-landene. De opfordrer også til at indføre bindende modtagelsesstandarder, som sikrer værdige levevilkår for asylansøgere i hele EU, f.eks. med hensyn til mad, sundhed, bolig, uddannelse og arbejde.

Det er det andet borgerinitiativ, som er blevet registreret i 2023. Initiativtagerne har nu seks måneder til at beslutte, hvornår indsamlingen af underskrifter skal påbegyndes.

IT developments
  • 17/02/2023

14. marts 2023: Forummet for det europæiske borgerinitiativ har lavet et webinar kaldet "Collecting Signatures Online - What you need to know about the Central Online Collection System" (indsamling af underskrifter online – det skal du vide om det centrale onlineindsamlingssystem)

Her vil nuværende og potentielle borgerinitiativtagere få praktisk information om og vejledning i onlineindsamling af underskrifter til europæiske borgerinitiativer med fokus på det centrale onlineindsamlingssystem.

En IT-ekspert fra Kommissionen og en initiativtager til et vellykket borgerinitiativ deltager i webinaret.

Se mere, og tilmeld dig webinaret (der afholdes den 14. marts, kun på engelsk) på forummet for det europæiske borgerinitiativ.

Initiative submitted to the EC
  • 26/01/2023

Det vellykkede borgerinitiativ "Bevar dyremishandlingsfri kosmetik – Kæmp for et Europa uden dyreforsøg" er blevet indsendt til Europa-Kommissionen til undersøgelse

Bevar dyremishandlingsfri kosmetik – Kæmp for et Europa uden dyreforsøg har fået 1.217.916 godkendte underskrifter fra EU-borgere, og mindsteantallet er opnået i 21 lande. Borgerinitiativet blev indsendt til Europa-Kommissionen til undersøgelse den 25. januar 2023. Det er dermed det niende vellykkede europæiske borgerinitiativ.

Initiativtagerne opfordrer Kommissionen til at sætte gang i lovgivning samt styrke og udvide de eksisterende forbud mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik og mod markedsføring af kosmetikingredienser, der er blevet testet på dyr. Derudover ønsker de, at Kommissionen vedtager et lovgivningsforslag, der indeholder en køreplan for udfasning af alle dyreforsøg inden udløbet af sit mandat.

Kommissionen vil i de kommende uger mødes med initiativtagerne for at drøfte initiativet nærmere. Europa-Parlamentet vil efterfølgende tilrettelægge en offentlig høring om initiativet. Kommissionen har indtil den 25. juli 2023 til at give sit officielle svar, hvori den redegør for de foranstaltninger, den agter at træffe.

Policy updates
  • 25/01/2023

Kommissionen tager initiativ til handling som reaktion på det vellykkede borgerinitiativ "Red bier og landmænd". Borgerinitiativet og "En ny pagt for bestøvere"

Den 24. januar fremlagde Kommissionen "En ny pagt for bestøvere", der skal tackle den alarmerende nedgang i bestanden af vilde bestøvende insekter i Europa, og reviderer dermed EU's bestøverinitiativ fra 2018. Borgerne har i stigende grad opfordret til en beslutsom indsats mod tabet af bestøvere, også gennem det nylige vellykkede europæiske borgerinitiativ "Red bier og landmænd". 

European Parliament
  • 20/01/2023

Public hearing on ‘Save Bees and Farmers’ ECI on 24 January 2023

Nyheden findes ikke på dansk, men du kan få en maskinoversættelse på siden "Seneste nyheder.

The European Parliament will hold a public hearing on the seventh successful European Citizens’ Initiative Save Bees and Farmers! Towards a bee-friendly agriculture for a healthy environment on 24 January from 2.30 to 6.30 p.m. The organisers will present the initiative's objectives and engage with Members of the European Parliament. European Commission's representatives will also participate.

The meeting is webstreamed.

Initiative reaches 1m
  • 12/01/2023

Opfølgning

Fra og med i dag kan europæerne være sikre på, at kvaliteten af det vand, de drikker, lever op til de højeste standarder, fordi en række nye krav i det reviderede drikkevandsdirektiv er ved at blive normen i hele EU. Denne revision var reaktionen på det allerførste vellykkede europæiske borgerinitiativ, Right2Water, som indsamlede 1,6 mio. underskrifter til støtte for en forbedret adgang til rent drikkevand for alle europæere.

New initiative registered
  • 12/01/2023

Et nyt borgerinitiativ er blevet registreret: Artikel 4: Stop tortur og umenneskelig behandling ved Europas grænser

Den 12. januar 2023 registrerede Kommissionen et europæisk borgerinitiativ med titlen "Artikel 4: Stop tortur og umenneskelig behandling ved Europas grænser".

Initiativtagerne opfordrer til at indføre lovgivning, der skal sikre overholdelse af forbuddet mod vold og umenneskelig og nedværdigende behandling, som er nedfældet i artikel 4 i chartret om grundlæggende rettigheder, i forbindelse med EU's politikker vedrørende grænsekontrol, asyl og indvandring.

Det er det første borgerinitiativ, som er blevet registreret i 2023. Initiativtagerne har nu seks måneder til at beslutte, hvornår indsamlingen af underskrifter skal påbegyndes.

Initiative submitted to the EC
  • 11/01/2023

Det vellykkede borgerinitiativ "Stop finning – stop handelen" er indsendt til Europa-Kommissionen til undersøgelse

Stop finning – stop handelen har opnået 1.119.996 validerede støttetilkendegivelser fra EU-borgere, og mindsteantallet af underskrifter er nået i 15 lande. Initiativet blev indsendt til Kommissionen til undersøgelse den 11. januar 2023. Det er dermed det ottende vellykkede europæiske borgerinitiativ.

Initiativtagerne opfordrer Kommissionen til at foreslå lovgivning, der skal føre til et stop for handel med hajfinner i EU, herunder import, eksport og forsendelse af finner, som ikke sidder naturligt på dyrets krop.

Kommissionen vil i de kommende uger mødes med initiativtagerne for at drøfte initiativet nærmere. Europa-Parlamentet vil efterfølgende tilrettelægge en offentlig høring om initiativet. Kommissionen har indtil den 11. juli 2023 til at give sit officielle svar, hvori den redegør for de foranstaltninger, den agter at træffe.

Flag of Germany
  • 03/01/2023

Tyske statsborgere kan nu skrive under på europæiske borgerinitiativer, når de fylder 16.

Takket være en ændring af de nationale bestemmelser om det europæiske borgerinitiativ har tyske borgere fra 16-årsalderen fra den 1. januar 2023 kunnet give deres støtte til europæiske borgerinitiativer.

Dermed er Tyskland det sjette land, der sænker alderen for støttetilkendegivelse til under 18 år.

Vil du lære nyt og samarbejde med andre?