Gå til hovedindholdet
Det europæiske borgerinitiativ

Seneste nyt

Policy updates
  • 03/06/2021

Kommissionen giver yderligere mulighed for at forlænge seks borgerinitiativer på grund af covid-19-pandemien

På grund af de udfordringer, som covid-19-pandemien har skabt, besluttede Kommissionen den 3. juni at forlænge fristen for seks borgerinitiativer, der i øjeblikket er i gang med at indsamle støttetilkendegivelser, med yderligere tre måneder. Yderligere seks initiativer, der også fortsat er i gang med at indsamle støttetilkendegivelser, har allerede nydt godt af en samlet maksimal forlængelse på 12 måneder, med de tidligere forlængelser indrømmet i henholdsvis juli 2020, december 2020 og februar i år. Initiativtagerne til de pågældende borgerinitiativer er blevet underrettet om dette af Kommissionen. Læs teksten til Kommissionens gennemførelsesafgørelse.

 

Logo ECIDay2021
  • 19/05/2021

Onlinearragement den 3. og 4. juni: den europæiske borgerinitiativdag

Den 10. udgave af den europæiske borgerinitiativdag finder i år sted som onlineevents den. 3. og 4. juni. Den arrangeres af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i samarbejde med en række institutioner og civilsamfundsorganisationer.

Torsdag den 3. juni bliver en hel dag med debatter om borgerinitiativet med fokus på de faktorer, der er vigtigst for at give borgerinitiativet mere gennemslagskraft og styrke deltagelsesdemokratiet i EU.
På programmet er også workshopper for initiativtagere med temaer som onlinekampagner og fundraising.
Den 4. juni får initiativtagerne til igangværende borgerinitiativer mulighed for at præsentere deres initiativer.
Se mere om programmet, talerne og workshopperne på vores regelmæssigt opdaterede eventwebsite. Tilmeld dig inden den 30. maj!

  • 11/05/2021

Nationale online-arrangementer til fremme af det europæiske borgerinitiativ – i Danmark (20. maj) og Sverige (25. maj)

Den 28. april indledte Europa-Kommissionen sin række af 10 onlinearrangementer i 2021 om det europæiske borgerinitiativ med et vellykket arrangement med fokus på Tyskland. Den 20. maj inviterer vi danskerne til at lære mere om dette særlige deltagelsesdemokratiske instrument, og den 25. maj vil det være Sveriges tur. Du vil møde engagerede borgere, repræsentanter for EU-institutionerne og interessenter, som brænder for deltagelsesdemokrati. Nuværende og tidligere initiativtagere vil også deltage og dele ud af deres erfaringer. 

  • 10/05/2021

ECI-forummets næste webinar: Det europæiske borgerinitiativ trin for trin (18. maj)

Deltag i webinaret "Det europæiske borgerinitiativ trin for trin" den 18. maj og få praktisk vejledning om de forskellige faser af et borgerinitiativ – lige fra
forberedelsen og registreringen til indsamlingen og verificeringen af underskrifter og den endelige indsendelse. Læs mere på webinarsiden.

New initiative registered
  • 21/04/2021

Nye initiativer vedrørende "Udvekslingsprogram for offentligt ansatte" ("Civil Servant Exchange Program (CSEP))" og "Grønne taghaver" ("Green Garden Roof Tops") er registreret.

Kommissionen har i dag registreret to nye europæiske borgerinitiativer.

Initiativtagerne til initiativet "Udvekslingsprogram for offentligt ansatte" opfordrer Kommissionen til at iværksætte en ordning, som tilbyder offentligt ansatte i EU-landene erhvervserfaring i en lignende tjeneste i et andet medlemsland i en periode på 2-12 måneder.

Initiativtagerne til initiativet "Grønne taghaver" opfordrer Kommissionen til at fremme etableringen af grønne haveområder på virksomheders tage.

Hearing in EP
  • 30/03/2021

Offentlig høring om "Slut med opdræt i bure"

Europa-Parlamentet vil afholde en offentlig høring om det sjette vellykkede europæiske borgerinitiativ "Slut med opdræt i bure" (End the Cage Age) den 15. april fra kl. 9 til 12. På grund af de nuværende coronarestriktioner vil mødet blive holdt delvist på afstand og med et begrænset antal mennesker fysisk til stede i lokalet, men det vil blive webstreamet i sin helhed til offentligheden.

  • 27/03/2021

Det europæiske borgerinitiativs direkte politiske gennemslagskraft

Fra i dag finder forordningen om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden anvendelse. Kommissionens forslag til denne forordning blev vedtaget i 2019 efter det europæiske borgerinitiativ med titlen "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider". Forordningens ikrafttræden vil blive markeret med et onlinearrangement med deltagelse af initiativtagere til europæiske borgerinitiativer den 30. marts. 

  • 27/03/2021

Webinar om indsamling af underskrifter til dit borgerinitiativ

Følg webinaret den 30. marts 2021 for at få praktisk vejledning i, hvordan man med held indsamler støttetilkendegivelser til et europæisk borgerinitiativ. 

Policy updates
  • 19/02/2021

Kommissionen forlænger fristen for borgerinitiativer yderligere på grund af covid-19-pandemien

På grund af de udfordringer, som covid-19-pandemien har skabt, besluttede Kommissionen den 19. februar at forlænge fristen for borgerinitiativer, der den 1. februar 2021 var i gang med at indsamle støttetilkendegivelser, med yderligere tre måneder. Initiativtagerne til de pågældende borgerinitiativer er blevet underrettet om dette af Kommissionen. Læs teksten til Kommissionens gennemførelsesafgørelse.

Initiative answered (successful)
  • 15/01/2021

Europa-Kommissionens svar på borgerinitiativet "Minority SafePack"

Europa-Kommissionen har offentliggjort sit svar på det europæiske borgerinitiativ "Minority SafePack – en million underskrifter for mangfoldighed i Europa", der er det femte vellykkede borgerinitiativ, der har opnået mere end 1 million underskrifter i hele EU. Læs meddelelsen fra Kommissionen.

Vil du lære nyt og samarbejde med andre?