Gå til hovedindholdet
Det europæiske borgerinitiativ

Seneste nyt

Hearing in EP
  • 21/09/2023

Det vellykkede borgerinitiativ "Fur Free Europe" fremlagt på plenarforsamlingen i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU)

Den 20. september 2023 var Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) vært for en debat på sin plenarforsamling om det europæiske borgerinitiativ "Fur Free Europe". Initiativet blev præsenteret af Elise Fleury, repræsentant for initiativet, og drøftet med Tilly Metz, medlem af Europa-Parlamentet og formand for Intergruppen om dyrevelfærd, og EØSU's medlemmer.

New initiative registered
  • 16/08/2023

Et nyt borgerinitiativ er blevet registreret: "Bevarelse og udvikling af ukrainsk kultur, ukrainskundervisning, ukrainsk sprog samt ukrainske traditioner i EU-medlemsstaterne"

Den 16. august registrerede Kommissionen et europæisk borgerinitiativ med titlen Bevarelse og udvikling af ukrainsk kultur, ukrainskundervisning, ukrainsk sprog samt ukrainske traditioner i EU-medlemsstaterne. Initiativtagerne opfordrer Kommissionen til at intensivere sin indsats for at understøtte integrationen af ukrainske flygtninge i EU.

Det er det syvende borgerinitiativ, som er blevet registreret i 2023. Initiativtagerne har nu seks måneder til at beslutte, hvilken dato indsamlingen af underskrifter skal påbegyndes.

Initiative answered (successful)
  • 25/07/2023

Kommissionen svar vedrørende borgerinitiativet "Bevar dyremishandlingsfri kosmetik — kæmp for et Europa uden dyreforsøg"

Europa-Kommissionen offentliggjorde i dag sit svar vedrørende det europæiske borgerinitiativ "Bevar dyremishandlingsfri kosmetik — kæmp for et Europa uden dyreforsøg", det niende vellykkede initiativ, der har opnået mere end 1 million underskrifter i hele EU. Initiativet indsamlede over 1,2 millioner gyldige underskrifter i 21 EU-lande.

Læs meddelelsen fra Kommissionen.

Fur Free Europe logo
  • 20/07/2023

Europa-Kommissionen modtager initiativtagerne til borgerinitiativet "Fur Free Europe"

Den 20. juli 2023 mødtes initiativtagerne til det tiende vellykkede europæiske borgerinitiativ "Fur Free Europe" med Vera Jourová, næstformand for Kommissionen med ansvar for værdier og gennemsigtighed, og Stella Kyriakides, kommissær med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed, for at redegøre nærmere for målene med deres initiativ. 

New initiative registered
  • 11/07/2023

Et nyt borgerinitiativ er blevet registreret: Beskatning af store formuer for at finansiere den grønne og sociale omstilling

Kommissionen besluttede den 11. juli at registrere et europæisk borgerinitiativ med titlen "Beskatning af store formuer for at finansiere den grønne og sociale omstilling". Det opfordrer Kommissionen til at indføre en europæisk skat på store formuer til gavn for den økologiske og sociale omstilling.

Det er det sjette borgerinitiativ, som er blevet registreret i 2023. Initiativtagerne har nu seks måneder til at beslutte, hvornår indsamlingen af underskrifter skal påbegyndes.

Initiative answered (successful)
  • 05/07/2023

Europa-Kommissionens reaktion på borgerinitiativet "Stop finning – Stop handelen"

Europa-Kommissionen offentliggør i dag sin reaktion på det europæiske borgerinitiativ "Stop finning – Stop handelen". Det er det ottende vellykkede borgerinitiativ og har fået støttetilkendegivelser fra over 1 millioner borgere i hele EU.

Læs meddelelsen fra Kommissionen.

European Parliament
  • 04/07/2023

Debat om det europæiske borgerinitiativ "Save Cruelty Free Cosmetics" (Bevar dyremishandlingsfri kosmetik) som led i plenarmødet i Europa-Parlamentet den 10. juli 2023.

Medlemmerne af Europa-Parlamentet vil drøfte det niende vellykkede europæiske borgerinitiativ "Save gruelty free cosmetics – Commit to a Europe without animal testing" (Bevar dyremishandlingsfri kosmetik – kæmp for et Europa uden dyreforsøg) på Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg mandag den 10. juli om aftenen.

Mødet bliver webstreamet og optaget.

Podcast
  • 30/06/2023

Lyt til den nye episode af podcastserien CitizenCentral!

Den nye episode, What impact do European citizens’ initiatives have?, fortæller om tre vellykkede borgerinitiativer: "Ban glyphosate" [Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider], "End the Cage Age" [Slut med opdræt i bure] og "Right2Water" [Rent vand og sanitet er en menneskeret! Vand er et offentligt gode, ikke en råvare!].  

Lyt til CitizenCentral (kun på engelsk) på Apple PodcastsSpotify, og SoundCloud.  

European Parliament
  • 16/06/2023

Europa-Parlamentet vedtager beslutning om det europæiske borgerinitiativ

Den 13. juni vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om gennemførelsen af forordningerne om det europæiske borgerinitiativ. Beslutningen har til formål at bidrage til Kommissionens kommende revision af det europæiske borgerinitiativ. I beslutningen anerkendes det, at den reviderede forordning om det europæiske borgerinitiativ i væsentlig grad har forbedret det europæiske borgerinitiativ, og der anbefales en række tiltag for yderligere at forbedre det europæiske borgerinitiativ som et enestående grænseoverskridende redskab til deltagelsesdemokrati.

Logo FurFreeEurope
  • 14/06/2023

Det 10. vellykkede borgerinitiativ, "Et pelsfrit Europa" ("Fur Free Europe"), er blevet indsendt til Europa-Kommissionen til behandling

Borgerinitiativet Et pelsfrit Europa har nået 1.502.319 validerede støttetilkendegivelser fra EU-borgere – et rekordstort antal – og minimumsantallet er nået i 18 lande. Det gør det til det 10. vellykkede initiativ, der er indsendt til Europa-Kommissionen – det skete den 14. juni 2023.

Borgerinitiativet opfordrer Kommissionen til at indføre et EU-dækkende forbud mod at holde og aflive dyr med henblik på pelsproduktion og mod at sælge sådanne pelsskind og produkter heraf på EU's marked.

Kommissionen har indtil den 14. december 2023 til at give sit officielle svar, hvori den redegør for de foranstaltninger, den agter at træffe. Kommissionen vil i de kommende uger mødes med initiativtagerne for at drøfte initiativet nærmere. Europa-Parlamentet vil efterfølgende tilrettelægge en offentlig høring om initiativet.

Vil du lære nyt og samarbejde med andre?