Den 28. april indledte Europa-Kommissionen sin række af 10 onlinearrangementer i 2021 om det europæiske borgerinitiativ med et vellykket arrangement med fokus på Tyskland. Den 20. maj inviterer vi danskerne til at lære mere om dette særlige deltagelsesdemokratiske instrument, og den 25. maj vil det være Sveriges tur. Du vil møde engagerede borgere, repræsentanter for EU-institutionerne og interessenter, som brænder for deltagelsesdemokrati. Nuværende og tidligere initiativtagere vil også deltage og dele ud af deres erfaringer.
