Et nyt borgerinitiativ er blevet registreret: Artikel 4: Stop tortur og umenneskelig behandling ved Europas grænser
Den 12. januar 2023 registrerede Kommissionen et europæisk borgerinitiativ med titlen "Artikel 4: Stop tortur og umenneskelig behandling ved Europas grænser".
Initiativtagerne opfordrer til at indføre lovgivning, der skal sikre overholdelse af forbuddet mod vold og umenneskelig og nedværdigende behandling, som er nedfældet i artikel 4 i chartret om grundlæggende rettigheder, i forbindelse med EU's politikker vedrørende grænsekontrol, asyl og indvandring.
Det er det første borgerinitiativ, som er blevet registreret i 2023. Initiativtagerne har nu seks måneder til at beslutte, hvornår indsamlingen af underskrifter skal påbegyndes.