Indsendelse og behandling af borgerinitiativet
Borgerinitiativet Et pelsfrit Europa blev indsendt til Kommissionen den 14. juni 2023, efter at der var blevet indsamlet 1.502.319 verificerede underskrifter. Se pressemeddelelsen.
Initiativtagerne mødtes den 20. juli 2023 med Kommissionens næstformand med ansvar for værdier og gennemsigtighed, Věra Jourová, og kommissær med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed, Stella Kyriakides. Se pressemeddelelse og fotos.
Der blev gennemført en offentlig høring i Europa-Parlamentet den 10. oktober 2023. Se optagelsen.
Borgerinitiativet blev drøftet på Europa-Parlamentets plenarmøde den 19. oktober 2023. Se optagelsen (del 1 og del 2).
Kommissionen vedtog den 7. december 2023 en meddelelse med sit svar på borgerinitiativet Et pelsfrit Europa Se pressemeddelelsen og Spørgsmål og svar.

- българскиDownload
- EspañolDownload
- češtinaDownload
- DeutschDownload
- eestiDownload
- ελληνικάDownload
- EnglishDownload
- françaisDownload
- GaeilgeDownload
- hrvatskiDownload
- italianoDownload
- latviešuDownload
- lietuviųDownload
- magyarDownload
- MaltiDownload
- NederlandsDownload
- polskiDownload
- portuguêsDownload
- românăDownload
- slovenčinaDownload
- slovenščinaDownload
- suomiDownload
- svenskaDownload
Europa-Kommissionens svar
Meddelelsens vigtigste konklusioner:
Kommissionen har pålagt Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) at afgive en videnskabelig udtalelse om dyrevelfærd for pelsdyr.
På grundlag af disse videnskabelige input samt en vurdering af de økonomiske og sociale virkninger vil Kommissionen senest i marts 2026 fremlægge, hvad den anser for at være de mest hensigtsmæssige foranstaltninger. Kommissionen vil desuden – som bebudet i jord til bord-strategien – fortsætte sit forberedende arbejde med andre dyrevelfærdsforslag.
Kommissionen har også foreslået supplerende foranstaltninger på områderne "One Health"-forebyggelse, invasive ikkehjemmehørende arter og mærkning af pelsskind i beklædningsgenstande og tilbehør til beklædningsgenstande.
Opfølgning
Den 9. februar 2024 mødtes kommissær Stella Kyriakides med initiativtagerne til "Et pelsfrit Europa" for at drøfte Kommissionens svar på initiativet.
Kommissionen har gjort fremskridt med de supplerende foranstaltninger, som blev nævnt i meddelelsen. Yderligere oplysninger findes på det særlige websted.