Bevar dyremishandlingsfri kosmetik – Kæmp for et Europa uden dyreforsøg har fået 1.217.916 godkendte underskrifter fra EU-borgere, og mindsteantallet er opnået i 21 lande. Borgerinitiativet blev indsendt til Europa-Kommissionen til undersøgelse den 25. januar 2023. Det er dermed det niende vellykkede europæiske borgerinitiativ.
Initiativtagerne opfordrer Kommissionen til at sætte gang i lovgivning samt styrke og udvide de eksisterende forbud mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik og mod markedsføring af kosmetikingredienser, der er blevet testet på dyr. Derudover ønsker de, at Kommissionen vedtager et lovgivningsforslag, der indeholder en køreplan for udfasning af alle dyreforsøg inden udløbet af sit mandat.
Kommissionen vil i de kommende uger mødes med initiativtagerne for at drøfte initiativet nærmere. Europa-Parlamentet vil efterfølgende tilrettelægge en offentlig høring om initiativet. Kommissionen har indtil den 25. juli 2023 til at give sit officielle svar, hvori den redegør for de foranstaltninger, den agter at træffe.
