Gå til hovedindholdet
Det europæiske borgerinitiativ

Seneste nyt

  • 01/10/2025
Europa-Kommissionen modtager initiativtagerne til det 12. vellykkede europæiske borgerinitiativ

Initiativtagerne til det 12. vellykkede europæiske borgerinitiativ "My Voice, My Choice: Adgang til sikker abort" fik i overensstemmelse med artikel 15 i forordningen om det europæiske borgerinitiativ mulighed for at forklare målene for deres initiativ i detaljer. De blev modtaget den 1. oktober 2025 af kommissær med ansvar for ligestilling, Hadja Lahbib, og tjenestemænd fra Europa-Kommissionen.

Icon of paper with list and checkmarks and big 'X' indicating refused
  • 29/09/2025
Kommissionen beslutter ikke at registrere et initiativ

Den 29. september besluttede Kommissionen ikke at registrere initiativet "Etisk udvælgelse af europæiske repræsentanter". Initiativet opfyldte ikke de formelle betingelser, der er fastsat i forordningen om det europæiske borgerinitiativ.

Dette er det andet afslag, siden den nye forordning om det europæiske borgerinitiativ trådte i kraft i januar 2020.

Initiative answered (successful)
  • 03/09/2025
Europa-Kommissionen svarer på initiativet "Samhørighedspolitik for ligestilling af regionerne og bevarelse af de regionale kulturer"

Europa-Kommissionen har i dag offentliggjort sit svar på det europæiske borgerinitiativ Samhørighedspolitik for ligestilling af regionerne og bevarelse af de regionale kulturer. Det er det ellevte initiativ, der har fået støtte fra over 1 millioner borgere i hele EU. Der er indsamlet over 1,2 millioner gyldige underskrifter, og man har nået de krævede minimumsgrænser i 8 medlemslande.

Læs meddelelsen fra Kommissionen.

 

An image of a badge with "1M" in it
  • 01/09/2025
Initiativet "My Voice, My Choice: Adgang til sikker abort" er indgivet til undersøgelse i Kommissionen.

Den 1. september 2025 blev det europæiske borgerinitiativ "My Voice, My Choice: Adgang til sikker abort" indgivet til Europa-Kommissionen. Det er det 12. gyldige initiativ, som Kommissionen skal tage stilling til. Initiativet har fået 1 124 513 gyldige støttetilkendegivelser fra EU-borgere, hvilket overstiger det krævede minimum på en million gyldige støttetilkendegivelser og når op på tærskelværdierne i 19 EU-lande.

Initiativtagerne tilskynder Kommissionen til at fremsætte et forslag om finansiel bistand til medlemslandene for at gøre det muligt at foretage sikker svangerskabsafbrydelse for alle i Europa, der stadig ikke har adgang til sikker og lovlig abort.

Kommissionen har indtil den 2. marts 2026 til at give sit officielle svar, hvori den redegør for de foranstaltninger, den eventuelt agter at træffe. Kommissionen vil i de kommende uger mødes med initiativtagerne for at drøfte initiativet nærmere. Europa-Parlamentet vil efterfølgende tilrettelægge en offentlig høring om initiativet.

Logo of Fur Free Europe
  • 01/08/2025
Opfølgning på borgerinitiativet "Et pelsfrit Europa" 

I sit svar på initiativet "Et pelsfrit Europa", der blev fremlagt i december 2023, anmodede Kommissionen Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om at afgive en videnskabelig udtalelse om velfærden for dyr, der opdrættes med henblik på deres pelsskind. EFSA's udtalelse blev offentliggjort den 30. juli 2025. På grundlag af disse videnskabelige input samt en vurdering af de økonomiske og sociale virkninger vil Kommissionen senest i marts 2026 fremlægge, hvad den anser for at være den mest hensigtsmæssige opfølgning på initiativet. 

 

New initiative registered
  • 16/07/2025
Et nyt initiativ er registreret: "Stå på din ret og stå på flyet"

Den 16. juli registrerede Kommissionen et europæisk borgerinitiativ med titlen "stå på din ret og stå på flyet".

Det opfordrer til at omgøre de ændringer, der underminerer passagerernes rettigheder, og til at bevare de "nuværende tærskler for at være berettiget til kompensation" for flypassagerer.

Initiativtagerne har seks måneder til at indlede indsamlingen af underskrifter.

New initiative registered
  • 08/07/2025
Et nyt borgerinitiativ er blevet registreret: "Mad er en menneskeret for alle! Sikring af sunde, retfærdige og bæredygtige fødevaresystemer". 

Den 8. juli registrerede Kommissionen et europæisk borgerinitiativ med titlen "Mad er en menneskeret for alle! Sikring af sunde, retfærdige og bæredygtige fødevaresystemer".

Initiativtagerne opfordrer Kommissionen til at foreslå eller ændre lovgivning på forskellige områder med henblik på at "gøre retten til fødevarer til en realitet" og integrere den i EU's retlige ramme, der påvirker retten til fødevarer.

Initiativtagerne har seks måneder til at indlede indsamlingen af underskrifter.  

Flag of Finalnd - blue cross on white backgrond
  • 03/07/2025
Finske borgere kan nu underskrive europæiske borgerinitiativer, når de fylder 16 år

Fra den 1. juli 2025 blev den lovbestemte minimumsalder for at underskrive et europæisk borgerinitiativ i Finland sænket til 16 år.  Det er nu muligt for borgere under 18 år at underskrive et initiativ i 7 EU-lande. Se datakravene for hvert land. 

EU flag, with a symbol and name of the European Parliament
  • 02/07/2025
Drøftelse om det 11. vellykkede europæiske borgerinitiativ på Europa-Parlamentets plenarforsamling i juli 2025

Efter den offentlige høring om det europæiske borgerinitiativ "Samhørighedspolitik til fremme af regionerne og de regionale kulturers bæredygtighed", der blev afholdt den 25. juni 2025, drøftede medlemmerne af Europa-Parlamentet dette ellevte vellykkede initiativ på Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg torsdag den 10. juli om formiddagen.

Mødet blev webstreamet og optaget.

IT developments
  • 13/06/2025
Signing ECIs with electronic ID possible in 20 countries – including Cyprus
Nyheden findes ikke på dansk, men du kan få en maskinoversættelse på siden "Seneste nyheder.

Cypriot citizens can now use eID (CyEID) to support European citizens' initiatives online. Cyprus is the 20th EU country enabling the use of a national eID system for signing European citizens' initiatives. Check the status for all EU countries. 

Vil du lære nyt og samarbejde med andre?