Du bør først undersøge, om dit forslag har mulighed for at føre til et borgerinitiativ, dvs. at du skal sikre dig, at det vedrører et af EU's kompetenceområder, og at Kommissionen har beføjelse til at fremsætte et forslag til lovgivning på området.
Du skal indsende en række oplysninger for at få dit initiativ registreret. Du skal bl.a. fortælle, hvilke traktatbestemmelser (artikel eller bredere henvisning) du anser for relevante for det foreslåede tiltag.
Kommissionen kan fremsætte lovforslag, hvis:
- artiklen nævner en lovgivningsprocedure ("den almindelige lovgivningsprocedure" eller "den særlige lovgivningsprocedure"), medmindre artiklen undtagelsesvis siger noget andet (f.eks. hvis den udtrykkeligt nævner, at en anden institution end Kommissionen stiller lovforslaget)
ELLER
- artiklen udtrykkeligt siger, at det påhviler Kommissionen at fremsætte et forslag.
Eksempel: "Rådet vedtager på forslag af Kommissionen [...]".
Har du brug for mere information?
- Læs mere om Kommissionens beføjelser
- Læs om de idéer, der allerede har ført til et registreret borgerinitiativ.
- Læs Kommissionens negative svar på initiativforslag, der ikke opfyldte betingelserne for registrering.
- Gå ind på forummet for det europæiske borgerinitiativ, hvor du kan finde tips og idéer og få rådgivning.
Politikområder og traktatartikler med relation til disse
Politikområder | Traktatartikler (TEUF*, medmindre andet er anført) |
|---|---|
|
|
Det indre marked og fri bevægelighed for varer | Artikel 26-29, 114 og 115 |
Retfærdighed, frihed og sikkerhed
| |
Regionalpolitik – Økonomisk, social og territorial samhørighed | |
*TEUF: Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde - TEU: Traktaten om Den Europæiske Union
Bemærk: Denne liste omfatter de brede politikområder, der er nævnt i EU-traktaterne, og er ikke udtømmende. Du finder flere oplysninger i selve traktaterne.
Ovenstående tekst er kun ment som en vejledning til hjælp for potentielle borgerinitiativtagere. Den forpligter ikke Europa-Kommissionen juridisk. Den foregiver ikke at være udtømmende og indeholder ikke nogen fortolkning af traktaterne.
