Det europæiske borgerinitiativ giver borgerne mulighed for at påvirke EU's politik. Ved at starte eller underskrive et initiativ kan du opfordre Europa-Kommissionen til at foreslå ny EU-lovgivning om spørgsmål, der er vigtige for dig.
Hvis et initiativ opnår 1 mio. underskrifter fra mindst syv EU-lande, skal Kommissionen vurdere forslaget og give et officielt svar.
I forbindelse med denne vurdering opfordres initiativtagerne til at mødes med Kommissionen og fremlægge deres idéer ved en offentlig høring i Europa-Parlamentet. Derefter træffer Kommissionen sin afgørelse.
Gennem det europæiske borgerinitiativ kan borgerne ikke blot give udtryk for deres holdninger – de kan også være med til at fastlægge EU's politiske dagsorden og omsætte fælles idéer til handling.
Nøgletal
Det europæiske borgerinitiativ blev indført i 2012 som en ny måde at give borgerne indflydelse på EU's politik på. Siden da har over 20 millioner borgere fået mulighed for at sætte spørgsmål på EU's dagsorden, påvirke debatterne i Europa-Parlamentet og være ophav til ny EU-lovgivning.
Sådan påvirker europæiske borgerinitiativer din dagligdag
Borgerinitiativer har formet EU's politik og den offentlige debat og har ført til reelle forandringer, som borgerne kan se i deres dagligdag:
Renere og sikrere vand for alleTakket være initiativet "Right2Water" fastsætter EU-lovgivningen nu højere standarder for vandkvaliteten og bedre adgang til sikkert drikkevand på offentlige steder. Byer installerer drikkevandsfontæner i parker og skoler og på stationer, og landene giver sårbare grupper bedre adgang renere og sikrere vand. Det gør det lettere at opfylde et grundlæggende behov.
Større gennemsigtighed med hensyn til, hvad vi spiserBorgerne krævede et forbud mod glyphosat og en reform af godkendelsesproceduren for pesticider, og derfor siger de nye gennemsigtighedsregler nu, at alle fødevaresikkerhedsundersøgelser, der indsendes til EU's myndigheder, skal være offentlige. Det giver folk ret til at vide, på hvilket grundlag godkendelser blev givet.
Pres for reduktion af pesticider og naturgenopretning"Red bier og landmænd!" gav afsæt til EU's forslag om at reducere brugen af pesticider og genoprette naturen. Denne opfordring fra offentligheden har styrket den politiske vilje til at handle med hensyn til biodiversitet og landbrugets fremtid.
Bedre adgang til lovlig, økonomisk overkommelig og sikker abortI sit svar på initiativet "My Voice, My Choice" anerkender Europa-Kommissionen, at usikker abort er et folkesundhedsanliggende. Den understreger, at hvis medlemslandene ønsker det, kan de anvende Den Europæiske Socialfond Plus til at sikre lige adgang til lovlige, økonomisk overkommelige og sikre aborter.
En milepæl i begrænsningen af dyreforsøgInitiativet "Bevar dyremishandlingsfri kosmetik" fik EU til at iværksætte en køreplan for udfasning af dyreforsøg i forbindelse med vurdering af kemikaliers sikkerhed og fremskynde anvendelsen af alternative forskningsmetoder for at beskytte dyr og samtidig støtte innovation inden for videnskab.
Bedre beskyttelse af truede arterBorgernes pres gennem initiativet "Stop finning – stop handelen" førte til nye toldkodekser, der gør det muligt for myndighederne at spore handelen med hajfinner ordentligt, lukke smuthuller og styrke gennemsigtigheden. Samtidig støttes de igangværende bestræbelser på EU-plan og internationalt plan på at forbedre håndhævelsen af reglerne og beskyttelsen af hajer.
Konkrete tiltag for at sætte en stopper for opdræt i bure og pelsproduktionSom følge af initiativerne "Slut med opdræt i bure" og "Et pelsfrit Europa" har EU foretaget videnskabelige undersøgelser, besøg på stedet og juridiske vurderinger, der skal bidrage til kommende beslutninger om dyrevelfærd.
Kort sagt: Borgerinitiativer giver borgerne mulighed for at påvirke udformningen af EU-lovgivningen, og resultaterne er allerede synlige – med hensyn til det vand, vi drikker, reguleringen af fødevaresikkerheden og beskyttelsen af naturen. Det er borgerindflydelse, der omsættes til politik.
Selv når Kommissionen ikke foreslår ny lovgivning, kan et europæisk borgerinitiativ stadig give meningsfulde resultater. Initiativer sætter ofte fokus på reelle spørgsmål, hvilket bl.a. fører til bedre politikker, bedre håndhævelse af eksisterende regler og bedre overvågningsværktøjer.
Mere om opfølgningen på vellykkede europæiske borgerinitiativer

Dette initiativ havde til formål at forbedre adgangen til sikker og lovlig abort for de kvinder i Europa, som i øjeblikket ikke har en sådan adgang.
Kommissionen svarede på initiativet den 26. februar 2026.

Dette initiativ opfordrede til, at samhørighedspolitikken skulle støtte udviklingen af kulturelt forskellige regioner og lige adgang til EU-midler.
Kommissionen svarede på initiativet den 3. september 2025.

Formålet med dette initiativ var at sætte en stopper for brugen af og handelen med pels i EU.
Kommissionen svarede på initiativet den 7. december 2023.

Dette initiativ havde til formål at styrke forbuddet mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik og modernisere EU's kemikalielovgivning.
Kommissionen svarede på initiativet den 25. juli 2023.

Dette initiativ opfordrede til at sætte en stopper for finning af hajer og den internationale handel med hajfinner.
Kommissionen svarede på initiativet den 5. juli 2023.

Dette initiativ havde til formål at fremme bivenlige landbrugsmetoder og en kraftig reduktion af pesticider.
Kommissionen svarede på initiativet den 5. april 2023.

Formålet med dette initiativ var at udfase anvendelsen af bure inden for husdyravl.
Kommissionen svarede på initiativet den 30. juni 2021.

Dette initiativ havde til formål at styrke beskyttelsen af nationale og sproglige mindretal og den kulturelle mangfoldighed.
Kommissionen svarede på initiativet den 14. januar 2021.

Dette initiativ havde til formål at forbyde glyphosat og styrke gennemsigtigheden i risikovurderingen.
Kommissionen svarede på initiativet den 12. december 2017.

Dette initiativ opfordrede til at udfase dyreforsøg til fordel for metoder uden brug af dyr.
Kommissionen svarede på initiativet den 3. juni 2015.

Dette initiativ opfordrede EU til at standse finansiering og aktiviteter inden for forskning, udviklingsbistand og folkesundhed, der indebærer ødelæggelse af menneskelige embryoner .
Kommissionen svarede på initiativet den 28. maj 2014.

Dette initiativ havde til formål at anerkende vand og sanitet som menneskerettigheder og fremme forsyningen af vand og sanitet som væsentlige offentlige tjenester for alle.
Kommissionen svarede på initiativet den 19. marts 2014.
Læs mere
Læs om initiativtagernes erfaringer på forummet for det europæiske borgerinitiativ.
En trinvis vejledning fra registrering til opfølgning.
Find praktisk vejledning og ekspertrådgivning på forummet for det europæiske borgerinitiativ , inden du går i gang.

- Generelle publikationer
- 20. marts 2026
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(818.81 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(809.52 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(817.96 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(807.59 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(780.25 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(818.88 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(662.68 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(809.25 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(812.29 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(812.55 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(805.22 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(802.24 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(795.36 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(814.01 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(817.64 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(791.35 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(836.93 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(812.29 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(830.8 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(815.84 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(818.72 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(795.27 KB - PDF)
- European citizens’ initiative: From your signature to EU action!(808.34 KB - PDF)

