ECI-dagen den 3. marts 2026 — med deltagelse af kommissær Maroš Šefčovič
Den næste udgave af det europæiske borgerinitiativs dag finder sted tirsdag den 3. marts 2026 som led i civilsamfundsugen. Arrangementet organiseres af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen "Mennesker, demokrati, modstandsdygtighed – vores fremtid!"
Det europæiske borgerinitiativs dag samler initiativtagere, civilsamfundet og EU-institutionerne for at diskutere, netværke og udveksle idéer og god praksis i forbindelse med det europæiske borgerinitiativ. Der vil være paneldiskussioner på højt plan og praktiske workshopper.
Maroš Šefčovič, kommissær med ansvar for handel og økonomisk sikkerhed samt for interinstitutionelle forbindelser og gennemsigtighed, som har ansvar for det europæiske borgerinitiativ, vil tale til deltagerne på det afsluttende møde.
Der bliver tale om et hybridarrangement med både onlinedeltagelse og fysisk deltagelse i Bruxelles. Tilmeldingsfristen er den 25. februar.