Behandling: Målrettede høringsaktiviteter vedrørende det europæiske borgerinitiativ
Dataansvarlig: Europa-Kommissionen
Udøvende dataansvarlig: Kontor SG.C.1 - "Arbejdsprogram og fremsyn"
Fortegnelsesreference: DPR-EC-01011
1. Indledning
Europa-Kommissionen er forpligtet til at beskytte dine personoplysninger og din ret til privatlivets fred. Kommissionen indsamler og behandler personoplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
I denne databeskyttelseserklæring kan du læse, hvorfor vi behandler dine personoplysninger, hvordan vi indsamler, behandler og beskytter alle de personoplysninger, du giver os, hvordan vi bruger oplysningerne, og hvilke rettigheder du har i forbindelse med dine personoplysninger. Erklæringen indeholder også kontaktoplysninger om den dataansvarlige, som du kan gøre dine rettigheder gældende over for, og om databeskyttelsesrådgiveren og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.
Oplysningerne vedrørende behandlingsaktiviteten "Målrettede høringsaktiviteter vedrørende det europæiske borgerinitiativ", der gennemføres af kontor C.1 i Europa-Kommissionens Generalsekretariat (kontor SG.C.1), findes nedenfor.
2. Hvorfor og hvordan behandler vi dine personoplysninger?
Formålet med indsamlingen og behandlingen af dine personoplysninger inden for rammerne af målrettede høringsaktiviteter vedrørende det europæiske borgerinitiativ, f.eks. undersøgelser, interviews eller fokusgrupper, er at vurdere effektiviteten af oplysningskampagnen om det europæiske borgerinitiativ med hensyn til at øge offentlighedens kendskab til borgerinitiativets eksistens, formål og funktion i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ.
Der kan også gennemføres målrettede høringsaktiviteter vedrørende borgerinitiativet med det specifikke formål regelmæssigt at undersøge, hvordan forordningen om det europæiske borgerinitiativ fungerer, i overensstemmelse med dennes artikel 25.
Med henblik herpå behandler kontor SG.C.1 kontaktoplysningerne for de i forhold til europæiske borgerinitiativer relevante og interesserede parter efter eller som led i en tidligere behandling i forbindelse med en af de andre behandlingsaktiviteter, der er relevante i forbindelse med oplysningskampagnen om borgerinitiativet, navnlig følgende:
- Hvis du er initiativtager til et europæisk borgerinitiativ eller national embedsmand, der er involveret i gennemførelsen af forordningen om det europæiske borgerinitiativ, behandles dine oplysninger inden for rammerne af Kommissionens databehandlingsfortegnelse DPR-EC-00068
- Hvis du er du er ambassadør for det europæiske borgerinitiativ, eller du som enkeltperson har fortalt om din oplevelse med borgerinitiativet som en del af oplysningskampagnen herom, behandles dine oplysninger inden for rammerne af Kommissionens databehandlingsfortegnelse DPR-EC-09286
- Hvis du har deltaget i et oplysningsarrangement om det europæiske borgerinitiativ som taler, behandles dine oplysninger inden for rammerne af Kommissionens databehandlingsfortegnelse DPR-EC-01063 og databeskyttelseserklæringerne for det pågældende specifikke arrangement
- Hvis du proaktivt har taget kontakt til Kommissionen angående et emne, der vedrører det europæiske borgerinitiativ, behandles dine oplysninger inden for rammerne af Kommissionens databehandlingsfortegnelse DPR-EC-01386.
Kontor SG.C.1 kan også behandle dine personoplysninger inden for rammerne af målrettede høringsaktiviteter via "EUSurvey" for at indsamle feedback fra initiativernes støtter eller borgere generelt om det europæiske borgerinitiativ med henblik på at danne grundlag for Kommissionens regelmæssige revision af forordningen om det europæiske borgerinitiativ. Dine oplysninger behandles i "EUSurvey" i overensstemmelse med Kommissionens databehandlingsregister DPR-EC-01488 om "EUSurvey".
Dine personoplysninger vil ikke blive brugt til automatisk beslutningstagning, herunder profilering.
3. Hvad er det juridiske grundlag for vores behandling af dine personoplysninger?
Kommissionen skal i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordningen om det europæiske borgerinitiativ "øge offentlighedens kendskab til det europæiske borgerinitiativs eksistens, formål og funktion via kommunikationsaktiviteter og informationskampagner og derigennem bidrage til at fremme borgernes aktive deltagelse i Unionens politiske liv".
I denne sammenhæng bygger indsamlingen og behandlingen af kontaktoplysninger for relevante og interessenter det europæiske borgerinitiativ på artikel 5, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/1725, fordi dette anses for at være nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave, der sker i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som de pågældende EU-institutioner eller -organer har fået pålagt.
Behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med målrettede høringsaktiviteter vedrørende det europæiske borgerinitiativ, f.eks. undersøgelser, interviews eller fokusgrupper, kræver dog altid dit specifikke samtykke i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, litra d), og, såfremt det er relevant, artikel 10, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2018/1725.
4. Hvilke personoplysninger indsamler og behandler vi?
Vi kan behandle følgende oplysninger med henblik på at opfordre dig som interesseret part til at deltage i en målrettet høringsaktivitet om det europæiske borgerinitiativ: kontaktoplysninger, som er modtaget fra dig eller indhentet fra relevante officielle databaser eller Kommissionens databaser, Kommissionens eller agenturernes eksisterende lokale kontakter og offentligt tilgængelige kilder, navnlig fornavn, efternavn, stilling/stillingsbetegnelse, organisationens/initiativets navn (hvis du er initiativtager), interesser, nationalitet/sprogpræferencer, telefonnummer og e-mailadresse.
Hvis du proaktivt deltager i en målrettet høringsaktivitet i forbindelse med det europæiske borgerinitiativ som f.eks. en undersøgelse, et interview eller en fokusgruppe, behandler vi dine svar, bidrag og personlige synspunkter vedrørende det europæiske borgerinitiativs eksistens, formål og funktion.
For at vurdere tilgængeligheden af retten til at støtte europæiske borgerinitiativer for personer med handicap i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordningen om det europæiske borgerinitiativ kan de målrettede høringsaktiviteter vedrørende borgerinitiativet — kun hvis det er nødvendigt og relevant for ovennævnte formål — omfatte spørgsmål om din sundhedstilstand eller dit handicap og eventuelle specifikke bidrag eller synspunkter, du måtte ønske at dele i denne henseende. I så fald er det helt frivilligt, om du vil svare, bidrage eller tilkendegive dine synspunkter.
5. Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?
Kontor SG.C.1 opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde formålet med indsamlingen eller viderebehandlingen af den specifikke målrettede høringsaktivitet vedrørende det europæiske borgerinitiativ, dvs. i en periode på højst 2 år fra din deltagelse i den målrettede høringsaktivitet.
6. Hvordan beskytter og sikrer vi dine personoplysninger?
Alle personoplysninger i elektronisk format (e-mails, dokumenter, databaser, uploadede datasæt mv.) opbevares enten på Kommissionens servere eller på servere, der tilhører Kommissionens kontrahenter. Al behandling af personoplysninger sker i henhold til Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2017/46 af 10. januar 2017 om kommunikations- og informationssystemernes sikkerhed i Europa-Kommissionen.
Kommissionens kontrahenter er bundet af en specifik kontraktbestemmelse, når de behandler dine personoplysninger på Kommissionens vegne, og af den tavshedspligt, der følger af gennemførelsen af den generelle forordning om databeskyttelse i EU-medlemsstaterne ("GDPR", forordning (EU) 2016/679).
For at beskytte dine personoplysninger har Kommissionen truffet en række tekniske og organisatoriske foranstaltninger. De tekniske foranstaltninger omfatter passende tiltag til at håndtere onlinesikkerhed og risikoen for datatab, ændring af data eller uautoriseret adgang under hensyn til den risiko, der er forbundet med behandlingen, og den type personoplysninger, der behandles. De organisatoriske foranstaltninger består bl.a. i at begrænse adgangen til personoplysninger til alene at omfatte autoriserede personer, der har et legitimt behov for adgang ("need to know"-princippet) for at kunne behandle oplysningerne.
7. Hvem har adgang til dine personoplysninger, og hvem videregiver vi dem til?
Personale i Kommissionen, der er bemyndiget til at foretage behandlingen af oplysningerne, autoriseret personale efter "need to know"-princippet og det autoriserede personale hos kontrahenterne (GOPA COM og European Citizen Action Service) får adgang til dine personoplysninger. Dette personale er bundet af vedtægtsmæssige og, om nødvendigt, yderligere aftaler om fortrolighed.
8. Hvilke rettigheder har du, og hvordan kan du udøve dem?
Du har særlige rettigheder som "registreret" i henhold til kapitel III (artikel 14-25) i forordning (EU) 2018/1725, navnlig retten til at få indsigt i, berigtiget og, såfremt det er relevant, slettet dine personoplysninger, retten til dataportabilitet og retten til at begrænse behandlingen af dine personoplysninger.
Du har ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger, som udføres på lovlig vis i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a).
Du har givet samtykke til behandlingen af dine personoplysninger med din deltagelse i målrettede høringsaktiviteter vedrørende det europæiske borgerinitiativ, og du kan når som helst trække dit samtykke tilbage ved at underrette den dataansvarlige. Tilbagetrækning af dit samtykke vil dog ikke påvirke lovligheden af den behandling af dine oplysninger, der blev foretaget, før du trak dit samtykke tilbage.
Du kan udøve dine rettigheder ved at kontakte den dataansvarlige eller – i tilfælde af konflikter – databeskyttelsesrådgiveren. Hvis det er nødvendigt, kan du også henvende dig til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Du kan finde deres kontaktoplysninger i punkt 9 nedenfor.
Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder i forbindelse med en eller flere konkrete databehandlingsaktiviteter, bedes du i din anmodning angive deres referencenummer/-numre som nævnt i punkt 10 nedenfor.
9. Kontaktoplysninger
- Den dataansvarlige
Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725, hvis du har bemærkninger, spørgsmål eller betænkeligheder, eller hvis du ønsker at klage over indsamlingen og anvendelsen af dine personoplysninger, kan du henvende dig til den dataansvarlige, Europa-Kommissionen, kontor SG.C.1 "Arbejdsprogram og fremsyn": SG-ECI-mailing
ec [dot] europa [dot] eu
– Kommissionens databeskyttelsesrådgiver
Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren (DATA-PROTECTION-OFFICER
ec [dot] europa [dot] eu) med spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2018/1725.
– Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
Der kan gøres indsigelse (dvs. indgives en klage) over for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (edps
edps [dot] europa [dot] eu), hvis du mener, at dine rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725 er blevet krænket som følge af den dataansvarliges behandling af dine personoplysninger.
10. Hvor kan du finde mere information?
Kommissionens databeskyttelsesrådgiver fører et register over alle de aktiviteter vedrørende Europa-Kommissionens behandling af personoplysninger, som er blevet dokumenteret og anmeldt til vedkommende. Du kan få adgang til dette register via følgende link: http://ec.europa.eu/dpo-register.
Behandlingen af dine personoplysninger er opført i databeskyttelsesrådgiverens offentlige register under følgende fortegnelsesnummer: DPR-EC-01011.
